Et nyt ph.d.-projekt undersøger mulighederne for, at flere kan overleve et hjertestop uden for hospital ved at bruge samme overvågningsmetoder under hjertestoppet præhospitalt som bruges på patienter på intensivafdelingerne. Projektet kan også potentielt bane vej for nye præhospitale behandlinger til andre patientgrupper, siger ph.d.-studerende Jesper Fjølner.

Kun cirka 15 procent af dem, der får hjertestop uden for hospitalet, lever efter 30 dage. Her er kvaliteten af hjertelungeredning (HLR) afgørende for overlevelseschancerne.

Men ofte ved det behandlende personale fra ambulancer og akutlægebiler ikke om deres behandling under hjertestoppet i tilstrækkelig grad driver blod rundt i kroppen til hjerne og hjerte.

Anatomiske og fysiologiske forskelle på patienterne, såsom placeringen af hjertet og andre forhold, kan nemlig gøre det svært at opnå det nødvendige blodtryk i hjertets kranspulsårer, så hjertet kan starte igen, og patienten måske kan genoplives.

Derfor er forsker ved Præhospitalet Jesper Fjølner nu gået i gang med at undersøge, om en ny metode til overvågning under HLR kan redde flere liv. Det sker i et tæt samarbejde med kolleger i ambulancer og akutlægebiler.

- Resultaterne fra studiet har potentiale til at forbedre præhospital behandling af patienter med langvarigt hjertestop og øge overlevelseschancen på sigt, siger Jesper Fjølner, som også er erfaren speciallæge og ved siden af sine studier er akutlægebilslæge.

Gøre det i søvne

Overvågningsmetoden hedder invasiv blodtryksmåling og bliver rutinemæssigt brugt på hospitalernes intensivafdelinger til at overvåge blodtrykket fra sekund til sekund.

Målingen etableres ved at placere et kateter med en trykmåler i en pulsåre. I dette præhospitale projekt gøres det ved at indføre kateteret i en pulsåre i lysken, hvilket kan være vanskeligt uden for hospitalet og især i en hektisk livsredningssituation.

- Vi skal øve det så meget, at vi kan gøre det i søvne. Ligesom en soldat, der lærer at samle sit gevær, siger Jesper Fjølner.

Han er derfor gået i gang med at udstyre og optræne en gruppe læger og lægeassistenter fra akutlægebilerne til at kunne gennemføre etablering af denne invasive monitorering under HLR. Det kræver fingerfærdighed, stort overblik i situationen og at ambulance- og akutlægebilspersonale samarbejder tæt.

Håbet er på sigt at kunne levere optimeret og individualiseret HLR til patienter med langvarigt hjertestop. Målemetoden er allerede taget i brug på de første hjertestopspatienter, som ikke kunne genoplives med konventionel HLR.

Avanceret overvågning er kommet for at blive

I første omgang undersøger projektet, om det er muligt og måske gavnligt at bruge invasiv blodtryksmåling systematisk under HLR uden for hospital. Men de nye tekniske færdigheder kan formentligt også bruges til andre avancerede behandlinger hos kritiske syge patienter i det præhospitale miljø.

- Projektet er et godt eksempel på, hvordan kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter går hånd-i-hånd og kan forbedre den præhospitale behandling ved at give nye kompetencer til medarbejderne, siger Jesper Fjølner.

Ph.d.-projektet er støttet økonomisk af Region Midtjylland, Hjerteforeningen og Akutlægehelikopterfonden. Det afsluttes i 2026.