13. december 2021

Christina Borgen er glad for at være tilbage som ambulancebehandler / Privatfoto

1. marts i år satte Christina Borgen sig atter bag rattet som ambulancebehandler. Det skete efter ca. fire år, hvor hun har været helt væk fra faget og i stedet arbejdet i administrative jobs som blandt andet controller.

Christina Borgen er nu ansat i effektive vagter fra basen i Århus Midtby.

- Under corona, hvor vi var hjemsendt, begyndte jeg at tænke over, hvad der gør mig glad, og jeg blev klar over, at jeg savnede ambulancefaget, forklarer hun.

Mange muligheder

Christina Borgen er, også med egne ord, en kvinde med et højt aktivitetsniveau. Hun har det meste af sit liv været meget aktiv i forskellige sportsgrene, herunder moderne femkamp. Nu er hun ”kun” juniorlandstræner for skytterne. Sideløbende har hun så taget diverse uddannelser og er stadig i gang med at uddanne sig.

I 2004 kom hun ind i redderfaget som elev i Århus Nord. Det var dengang ambulancer var en del af beredskabet sammen med brand og redning af biler, der var kørt i grøften eller havde mistet pusten på anden vis. Men ikke så snart var hun færdiguddannet som redder, før hun begyndte på universitetet, hvor hun studerede HA Sport og eventmanagement med en kandidat i revision. Nå ja, og så blev hun også lige ambulancebehandler sideløbende, da den mulighed gav sig.

Langsomt bevægede karrieren sig over mod kontorarbejde og vagterne som ambulancebehandler fadede ud: økonomi og ledelse i Responce og Falck, samt stillinger som controller i forskellige virksomheder, senest i Arriva. En controller arbejder blandt andet med at formidle regnskab og foretage budgetopfølgning for ledelsen.

- Jeg var glad for mine jobs, siger Christina. Men de var slidsomme.

Stresset på kontor

- Jeg blev stresset af at være på kontoret. Jeg er ikke god til at lægge tingene fra mig, når jeg går hjem, og der kunne altid gøres mere.

Så ramte corona med tid til eftertanke, og hun mindedes en tid, hvor hun kun kørte ambulance. Dengang var hun bare glad.

- Det er et presset job som ambulancebehandler. Ingen tvivl om det. Der er også ting, der ikke er optimale. Ofte er der for få pauser; vi har travlt. Men når jeg går hjem, så har jeg fri, fortæller Christina.

Gør en forskel

Arbejdsdagen som ambulancebehandler indebærer også mange daglige belønninger. Der er kontant afregning, når hun og kollegerne gør et godt stykke arbejde. De kan se effekten med det samme. I kontorjobbet kunne hun arbejde flere måneder på et projekt, før hun eventuelt så resultatet.

- Jeg kan lide at mærke den forskel jeg gør. Det behøver ikke være død og ødelæggelse. Det kan være at få et smil ind i hverdagen. Give patienten noget tryghed i en skræmmende og svær situation. Jeg kan lide at være der for patienten og de pårørende, siger Christina.

Selvfølgelig er det ikke alle patienter, der bliver glade, og hun oplever også, at patienter taler grimt til hende. Men man skal tænke på, at det er en patient i en svær situation, ræsonnerer hun.

Faglig udvikling

Christina Borgen er blevet positivt overrasket over at komme tilbage i faget i forhold til den faglige bevidsthed.

- Vi er blevet meget gode til at bruge hinanden til at få læring. Det er vigtigt, for vi kan altid udvikle os, og når der har været svære situationer, er det vigtigt, vi lærer af dem, siger hun.

På det personlige plan er Christina også fortsat i gang med videreuddannelse. Lige nu en diplomtræner-uddannelse samt den uddannelse i anatomi og fysiologi, de tilbyder til ambulancebehandlere på UCN i Aalborg.

- Jeg vil selvfølgelig også gerne være paramediciner. Men det venter lige, til jeg har det andet i hus, siger hun.