Forskningssymposium
Hvert år afholdes forskningssymposium med alle regionernes præhospitale forskningsenheder og den landsdækkende akutlægehelikopterordning.
Om Dansk Præhospitalt Forskningssymposium
Præhospitalet har i en årrække afholdt et årligt forskningssymposium.
I 2023 blev arrangementet løftet til nationalt niveau under navnet 'Dansk Præhospitalt Forskningssymposium'.
Siden da er det hvert år blevet planlagt i tæt samarbejde med alle regionernes præhospitale forskningsenheder samt Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Værtskabet går på tur mellem regionerne.
Forskningssymposiet er støttet af TrygFonden.
Dansk Præhospitalt Forskningssymposium 2025
Dette års forskningssymposium bliver arrangeret af Region Hovedstaden med deltagelse af flere forskere fra Region Midtjylland.
Tid og sted
Symposiet finder sted d. 29. april i København.
Dansk Præhospitalt Forskningssymposium 2024
I 2024 var Præhospitalet i Region Midt vært for Dansk Præhospitalt Forskningssymposium. Det handlede blandt andet om 'Indringere til AMK-vagtcentralen', 'Præhospital strokeforskning' og 'Randomiserede klinisk forsøg (RCT) i en præhospital setting' samt 'Den præhospitale medarbejder: etik og erfaringer'.