AMK-vagtcentral
Sundhedsrelaterede opkald til 1-1-2 stilles videre til AMK-vagtcentralen, der også koordinerer hjælpen til den syge eller tilskadekomne borger.
Akut hjælp - når der ringes 1-1-2
AMK står for Akut Medicinsk Koordinering, og vi besvarer 1-1-2-opkald døgnet rundt. Når en borger ringer 1-1-2 og har brug for sundhedsfaglig hjælp, er det vores opgave at sikre, at de får den rette akutmedicinske hjælp hurtigt.
Vi visiterer hvert enkelt opkald ud fra en sundhedsfaglig vurdering, baseret på retningslinjer fra Dansk Indeks for Akuthjælp. Det sikrer, at hver patient får den rette hjælp til den rette tid.
Opgaven for vagtcentralen er at prioritere og disponere ambulancer, akutlægebiler og andre enheder for at sikre, at de mest alvorlige tilfælde får hjælp først. Det primære m mål er at redde liv og sikre førlighed.
Kørsel til og fra hospitalet
Liggende patientransport
Koordineringen af patientkørsler, som bestilles af praktiserende læger, vagtlæger og hospitaler er også en del af AMK-vagtcentralens opgave. Dette omfatter både akutte og planlagte kørsler, hvor patienten har behov for liggende eller hvilende transport til eller fra hospitalet eller skal flyttes mellem forskellige hospitaler.
Siddende patienttransport
Vi hjælper også patienter, der har brug for siddende patienttransport til og fra hospitalet. Disse kørsler koordineres af Kørselskontoret, som hører under AMK-vagtcentralen. Det er også Kørselskontoret, der behandler ansøgninger om tilskud til patienter, der selv arrangerer transporten med tog, bus eller egen bil.
Kontakt os
Sekretærer
Linda Melph Bundgaard
Telefon: 2440 9735
Mail: lindbund@rm.dk
Lotte Mogensen
Telefon: 4041 2449
Mail: lottekis@rm.dk