Ambulancer
Læs om vores ambulancer, og se hvor baserne for udrykning er placeret.
Om vores ambulancer
Ambulancen er oftest den første hjælp, som en syg eller tilskadekommen patient møder. Ambulancepersonalet udfører både behandling på stedet hos patienten og under kørslen til hospitalet. Det er også ambulancerne, der står for kørsel af patienter mellem hospitalerne. Region Midtjylland har 70 ambulancer.
Som supplement til de almindelige ambulancer har Region Midtjylland en række specialkøretøjer til særlige patientgrupper:
- 1 babyambulance til kørsel med nyfødte børn.
- 2 XL-ambulancer, som anvendes til kørsel med tunge patienter og til sengetransporter (dvs. hvor patienten køres liggende i en hospitalsseng).
Ambulancepersonalet
En ambulance er bemandet med to personer, hvoraf mindst én af dem er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner. Medarbejderne i ambulancerne har typisk stor skadestedserfaring, erfaring med præhospital indsats og patienttransport, og de er vant til at samarbejde med mange faggrupper.