- Når man har haft en vanskelig oplevelse, er det tit bedst at tale med en kollega. De ved, hvad man taler om, har ofte været der selv og forstår de faglige overvejelser.

Sådan siger Martin Bøger, som er paramediciner og lægeassistent i Præhospitalet. Selvom han i år har 20-års jubilæum som ambulancemedarbejder, kan han stadig godt have brug for at tale om de voldsomme hændelser, man bliver involveret i med et job i ambulancetjenesten.

Derfor har Præhospitalet etableret en kollegastøtteordning, hvor medarbejderne kan støtte, rådgive og vejlede hinanden.

- Undersøgelser viser, at mentale problemstillinger udgør en stor del af ambulancemedarbejderes sygefravær. Det kan være stress, det kan være angst, det kan være søvnproblemer, der kan opstå som direkte følge af belastende opgaver. Og her hjælper den her type aflastningstiltag, som vi arbejder systematisk med i Præhospitalet, siger funktionsleder Kenneth Snogdal, som er ansvarlig for kollegastøtteordningen.

Samlet pakke
Præhospitalet indførte i kollegastøtteordningen i 2019 for at mindske sygefraværet og øge trivslen hos medarbejderne. Den frivillige ordning er kendt fra Forsvar og Politi og består af et netværk af lyttende og tilgængelige medarbejdere, som man kan tale med i fortrolighed. De bliver uddannet i traumepsykologi og samtaleteknikker.

- Vi ved, at denne typer samtaler mellem kolleger gør en forskel. I Præhospitalet har vi forsøgt at sætte det i system, så vi er sikre på, at samtalerne bliver taget, siger Kenneth Snogdal.

Ud over kollegastøttesystemet tilbyder Præhospitalet blandt andet også psykologhjælp og såkaldt defusing. Det er strukturerede gruppesamtaler mellem medarbejdere, der har været involveret i samme voldsomme opgave.

Samtalerne faciliteres af lederen umiddelbart efter hændelsen. Her bliver hændelsens forløb fremlagt og talt igennem, hvilket hjælper med bearbejdelsen. Efterfølgende vurderes det også, om de enkelte medarbejdere kan fortsætte vagten, eller om der er behov for yderligere støtte og opfølgning.

Ny kultur
I mange år har de svære samtaler ellers ikke fyldt meget i ambulancetjenesten.

- Da jeg startede, opførte vi os som sådan nogle superhelte, som aldrig havde behov for at snakke om tingene. Men jeg tror klart, at flere havde problemer dengang sammenlignet med nu, siger Martin Bøger.

I dag kan der stadig falde tørre bemærkninger og vittigheder, hvilket også kan være med til at bevare arbejdsglæden. Men de svære snakke bliver samtidig taget.

- Når kollegastøtten ringer, siger jeg nogle gange for sjov, at de forstyrrer. Oftest er det også bare et kort opkald, hvor man kort vender situationen. Det har stadig en værdi, fordi vi viser, at vi tænker på hinanden. Andre gange tager vi en længere snak, når jeg har behov for det, siger Martin Bøger.

Opleves forskelligt
For Martin er det værst, når ulykkerne involverer børn. For andre kan det være de store trafikuheld med mange tilskadekomne. Generelt er det forskelligt, hvad den enkelte ambulancemedarbejder oplever som svært. For nye medarbejdere kan det for eksempel også være at skulle behandle en ældre borger med hjertestop.

Af samme årsag arbejder Præhospitalet nu med at implementere ordningen i ambulanceelevernes forløb, så de blandt andet taler med kollegastøtterne efter deres praktikperiode.

- På den måde tager vi både hånd om de unge medarbejdere og lærer dem fra starten af, at de skal passe på deres psyke. Det er nemlig vigtigt, at vi skaber en kultur, hvor vi taler om de hårde indtryk og oplevelser, som kan sætte sig i den mentale rygsæk, siger Kenneth Snogdal.