Obligatorisk modul for assistenter, behandlere og paramedicinere med fokus på førsteindsats ved sikkerhedshændelser.

Årets obligatoriske modul zoomer ind på en dag med fokus på mental parathed, kommunikation og samarbejde med andre sektorer. 

Formålet er at kvalificere førsteindsatsen i forbindelse med en sikkerhedshændelse. Det sker gennem uddannelse i en fælles arbejdsmetode på tværs af politikredsene, regionerne og de kommunale redningsberedskaber i Vestdanmark. 

Arbejdsmetoden er en tilføjelse, der ikke konflikter med eksisterende koncepter. Den bygger på elementer i Beredskabshåndbogen REFIL (Retningslinjer For Indsats Ledelse) og Beredskabsloven.  

Vi kommer omkring de forskellige faser i arbejdsmetoden, som styrker din viden og giver dig nyttige redskaber i forbindelse med sikkerhedshændelser.