Den simple patient - SimDag for behandlere
Simulationstræning på sikker grund.
Modulet henvender sig til dig, der egentlig godt kan lide at prøve dig af i simulationstræning. Du er måske bare ikke helt tryg ved at stå forrest i køen, og kan være lidt nervøs for, at du ikke rammer plet med aktionsdiagnosen. Det kan også være, at du har været ambulancebehandler så længe, at du aldrig rigtig har lært det ”spil”, som simulationstræning er.
Her forsøger vi naturligvis at skabe et trygt og åbent læringsmiljø, hvor fejl er tilladt. Vi klæder dig godt på til de enkelte cases, inden du skal i aktion. Patientkategorierne er dem, vi ser flest af, og har kun en enkelt problemstilling. Det er tilladt med timeouts, da det er læringen, der er målet, mere end at alting forløber perfekt.
På den måde kan du styrke dine kompetence og sygdomslære, så du er endnu bedre rustet til at hjælpe patienterne i virkeligheden.
Vi skaber et trygt og åbent læringsmiljø, hvor det er tilladt at fejle. Vi bruger desuden en struktureret feedback-model for at udnytte simulationens fulde potentiale til gavn for hele teamet. Forvent derfor en aktiv rolle og stor deltagelse, når casene skal evalueres.