25.01.2017

Præhospitalet inviterer nu medarbejdere i de præhospitale afdelinger samt i akutmodtagelserne og de øvrige specialer, som modtager og behandler akutte patienter, med ind i udvikling af fremtidens akutte hjælp.

- Den nuværende præhospitale indsats er velfungerende. Den bygger både på hospitalernes viden om diagnostik og behandling og på ambulancetjenestens mangeårige erfaring med akutte patienter. Men det er en udfordring at udvikle den bedste hjælp til fremtidens akut syge patienter, og her skal vi være meget forandringsparate og indstillet på at tage ny teknologi til os, siger Ingunn Skogstad Riddervold, som er leder af Præhospitalets forskningsenhed.

Hun understreger, at forskningen skal have en bredde, så den kan favne de mange forskellige patienter, der kan få brug for akuthjælpen, og at det derfor er vigtigt at udveksle viden på tværs af en lang række specialer og faggrupper.

- Derfor er vi åbne for input og idéer fra alle sider og nysgerrige på, hvad den enkelte medarbejder oplever i det daglige. Er der noget vi kan gøre mere hensigtsmæssigt og hvor er der et forbedringspotentiale? Det vil vi rigtig gerne i dialog om med alle vores samarbejdspartnere.

Ny forskningsstrategi

Invitationen fra Ingunn Skogstad Riddervold faldt på Præhospitalets årlige forskningssymposium, hvor forskere fra både Præhospitalet og de samarbejdende specialer gav et 360 graders indblik i den aktuelle forskning på feltet.

I centrum var også Præhospitalets nye forskningsstrategi. Den skal imødekomme forventningerne til fremtidens akutte indsats, som i stigende grad handler om at sikre højt kvalificeret indsats allerede på skadestedet og helt ude ved patienten. Derfor sætter strategien fokus på tre udvalgte områder:

1. Critical decisionmaking
2. Point-of-Care diagnostik og behandling med bl.a. ny teknologi og nye kliniske procedurer
3. Sammenhængende patientforløb med gode overgange til behandling på hospitalet

Overlæge, ph.d. Leif Rognås, som er leder af akutlægebilen i Aarhus, forklarede om udfordringerne i kritisk beslutningstagning.
- I den akutte hjælp skal vi ofte tage hurtige beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Det kan fx være om en patient har så dårlig vejrtrækning, at han skal intuberes, så vi kan overtage vejrtrækningen for ham. Eller om hans tilstand af andre grunde betyder, at vi netop skal lade være. Vi har brug for mere forskning i, hvordan den slags kritiske beslutninger konkret tages, og om vi kan udvikle nogle gode værktøjer til beslutningsstøtte.

På med googlebrillerne

Læge ph.d. Morten Thingemann Bøtker kastede sig ud i fremtidsvisioner for, hvordan nye teknologiske devices i fremtiden skal kunne hjælpe med at kunne skelne høj-risiko patienter fra lav-risiko patienter, stille meget mere præcise diagnoser og øge muligheden for at behandle allerede på skadestedet, det såkaldte Point-of-Care. Og hvordan behandleren, som står med en patient og er usikker på symptombilledet, i fremtiden måske blot griber sine googlebriller og connecter direkte til neurologen på hospitalet, som derefter kan se det samme som ham, så de i fællesskab kan beslutte den rette behandling.
- Til den tid har vi brudt dogmet om, at det vigtigste her i livet er at få patienten hurtigt til sygehuset. I stedet har vi erkendt, at det væsentlige er, at patienten får den rette behandling i rette tid. Somme tider er det på hospitalet. Andre gange er det ude på skadestedet, understreger Morten Thingemann Bøtker.

Det veltrimmede flow

Professor Hans Kirkegaard fremhævede betydningen af et veltrimmet flow i patientens forløb fra skadested, til han eller hun går rask ud af svingdøren på hospitalet.
- Det gælder i særlig grad de tidskritiske forløb for fx hjertepatienter, hvor det er afgørende at kunne give en præcis diagnose og sætte behandling i gang allerede på skadestedet. Behandlingen fortsættes i ambulancen, mens patienten køres direkte til fortsat højtspecialiseret behandling på den rette afdeling, hvor han eller hun kan få lige præcis den hjælp, der er mest relevant, siger Hans Kirkegaard og fremhæver:

- Det gode patientforløb afhænger ofte af, at både de præhospitale medarbejdere og de modtagende kolleger på hospitalerne tager sig tid til at få overleveret den relevante information også i de svære situationer, hvor patienten måske er ustabil og let kommer til at tage en stor del af ens opmærksomhed.

Præhospitalet er i gang med at etablere et 'Advisoryboard', som skal være bredt sammensat og repræsentere en række potentielle samarbejdsparter inden for blandt andet anæstesiologi, akutmedicin, klinisk epidemiologi, kardiologi, almen medicin og ortopædkirurgi. Det skal være med til at sikre, at fremtidens akuthjælp udvikles på baggrund af den bedste viden fra en lang række specialer.

Læs forskningsstrategien.